Hvert element i det periodiske system har et unikt antal protoner – der bestemmer dets atomtal og dermed plads i det periodiske system. Atomer indenfor samme element kan dog have forskellige antal neutroner, hvilket giver forskellige isotoper, der har deres egne karakteristika. For eksempel har plutonium 20 kendte isotoper, blandt andet plutonium 228 (med 134 neutroner) og plutonium 247 (med 153 neutroner) –– plutonium har 94 protoner, ergo er “plutonium X”-isotopen et udtryk for det samled eantal protoner og neutroner.
Ved at fjerne og tilføje neutroner fra en stabil atomkerne skaber man en ustabil isotop. Men enhver isotop vil forsøge at genfinde sin balance og kaster dele af sin kerne væk i jagten på en stabil tilstand. Dette kan enten skabe en ny isotop – eller nogle gange et helt nyt element.
For eksempel smider plutonium 293 to protoner og to neutroner og bliver til uranium 235. Denne dynamiske proces med nukleart henfald er radioaktivitet – og mænden af energi, der frigives, når atomer smider neutroner i form bølger eller partikler, er stråling.
‘Midnight in Chernobyl’ af Adam Higginbotham, s. 26
